Filtfigurer var faktisk noget af det første jeg kastede mig over da jeg havde lært at filte og var blevet præsenteret for filtenålen. Min chef på tegnestuen hvor jeg arbejdede var igen min inspiration. Hun lavede trolde og nisser i dukkeler og uld. Jeg fik lyst til at lave "Ole sad på en knold og sang" sammen med en ged. Jeg klædte Ole på i stof og filt, da jeg kom til geden gik jeg i stå. Hvad skulle jeg gøre her? Det var filtenålen der gav mig svaret. Med den kunne jeg nåle uld på min figur og bagefter vådfilte det. På den måde fik jeg styr på både ulden og farverne på dyret.
Sådan laver jeg mine figurer. Jeg bygger en krop op af ståltråd og skumgummi som jeg så nåler uld på. Hoveder og ben eller poter former jeg i dukkeler. Figurerne har generelt en længde eller højde på omkring 25 cm.
Håb
Luften er fuld af snefnug som hensynsløst hvirvler omkring. De maser sig frem og trænger sig på forfulgt af den blæst som er kold og rå som blæser på alverdens ting!
Træerne i horisonten må dirre i hver lille kvist. De er store og grå og pinefuldt nøgne og ganske ubeskyttede mod snefnuggenes øjne. Men der kommer vel blade til sidst?!
|